Kontakt
Til forsiden|Læs op|Sitemap|Print
Klub Græse Bakkeby
Klub Græse Bakkeby
Flødeskum på lagkagen

Kreative værksteder

I Klub Græse Bakkeby tilbyder vi varierende værksteder, hvor børnene kan udfolde deres kreative evner. Krea, som det bliver kaldt i daglig tale, foregår som regel i skolens billedkunstlokaler, som vi er så heldige at have adgang til om eftermiddagen.

Vi bruger også klubbens basislokale og sløjdlokalet, afhængigt af værkstedsaktiviteten. Vi har flere ting, som børnene selv kan tage frem, men vi forsøger i størst muligt omfang at fordele ressourcerne, så der kan være en voksen til stede sammen med børnene.Ved indkøb af materialer til vores kreative værksteder forsøger vi at inddrage børnene i beslutningerne om, hvad der skal bestilles. Vi bestræber os på at have et bredt udvalg i et overkommeligt prisleje.

Der er brugerbetaling på vores værksteder.

Tegning og maling

Det er vigtigt for os, at børnene får mulighed for at udtrykke sig kreativt som individer. Samtidig vil vi gerne - i de tilfælde det giver mening - lære dem om forskellige teknikker og almen brug af materialer, så de kan få det bedst mulige ud af det emne, de arbejder med. Det kan fx være farvelære og muligheder/begrænsninger i brug af pensler kontra svampe og fingermaling. Vi har en kunstnerisk medarbejder, der kan bistå de børn, der har lyst til at udvikle deres kreativitet i forhold til at tegne og male.

Smykkeværksted

Vi har også et smykkeværksted, som vi tager frem indimellem. Vores smykkedele er nikkelfri og – så vidt muligt - forsølvede. Smykkeværkstedet dækker en bred vifte af udfordringer med hensyn til kreativitet og sværhedsgrad.

Syværksted

I syværkstedet har vi symaskiner og forskelligt sytilbehør til rådighed, så børnene både kan sy på maskine og i hånden. De kan fx sy puder, små tøjdyr, kattelegetøj m.m. og arbejde med filt- og stofrester. Syningen kan både foregå på maskine og i hånden.

Sløjd

To af vores medarbejdere har taget sløjdkursus og laver værksteder i skolens sløjdlokale. Her kan børnene arbejde i træ og læder m.v. Ind imellem laver vi større projekter som fx en skateboard rampe eller små stalde og spring til legetøjsheste. Der er altid en medarbejder til stede, når børnene laver sløjd.

Selvbetjening

Find det hurtigt:

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Hverdagen-i-klubben/Værksteder